Hvorfor, hvordan og hvad er en børneklub?
DBU Børneklub
DBU Børneklub er for de klubber og klubledere, som ønsker at gøre noget særligt ud af børnefodbolden i klubben, og som derfor ønsker at samarbejde med DBU om at løfte børnemiljøet i deres klub. Når man indgår i et samarbejde, så kan klubben selvfølgelig stille nogle krav til lokalunionen i forhold til den hjælp, sparring og vejledning, man ønsker at modtage, ligesom vi som forbund kan stille en række fokuspunkter eller kriterier op, som klubben – sammen med DBU Børneklubrådgiveren – kan arbejde hen imod at leve op til.
For de klubber der virkelig vil
For at EGIF Fodbold kan kalde sig DBU Børneklub er der nogle forudsætninger, som vi skal leve op til, vi skal bl.a.:
- Prioritere børnefodbolden økonomisk og organisatorisk
- Tilslutte og efterleve DBU’s børne syn,
- Tilknytte en børneudviklingstræner, og
- Udarbejde en børnepolitik.
Vi har i bestyrelsen arbejdet benhårdt på at blive en DBU certificeret Børneklub, siden august 2024 og nu er det endelig lykkedes her i 2025. Vi har valgt at prioritere det, fordi vi samtidig kunne få tegnet vores indre linjer op, i både forhold til hvordan vi griber sagerne an på, men også således at vi fremover har nogle faste holdepunkter.
Så nu kan vi bryste os af en prioritering af børnefodbolden – både organisatorisk og med økonomi.
Du kan læse hele nyheden her: https://www.egif-fodbold.dk/nyheder/2025/egif-fodbold-er-godkendt-dbu-boerneklub/