Menu

Inden året render ud.... formanden har ordet

image
Kim Stewen
28. december 2017 kl. 21:12

Kære medlemmer, forældre, bedste forældre, trænere og ledere samt sponsorer osv.

 

Året 2017 er ved at være forbi, og sikke et år det har været for Egif fodbold. Jeg vil prøve at nævne nogle af de mange ting som er sket i klubben.

Vi startede ud med vores faste stævne, EGIF CUP som blev en kæmpe succes takket være et meget aktivt udvalg. Det er svært at sige tak nok for deres indsats, men der skal lyde et mega stor tak igen for jeres arbejde. Så er der alle de hold som tager til forskellige stævner og kampe ude i det lille land og nogle hold tog også en tur i påsken til Holland for at deltage i et stort stævne der. Alle de trænere og forældre som deltager ved de kampe og stævner som hjælpere og støtte til vores hold.

Fætter BR blev også en god oplevelse for klubben og alle de deltagere der var mødt op. Også en kæmpe det det udvalg som sidder i der.

Der blev igen i år også afhold DBU fodbold skole i juli for 100 unge fodbold spillere og det blev en sjov og lærerig uge for alle. Tak til trænere og leder som stod for dette.

Egif fodbold valgte også at trække sig ud af samarbejdet med de andre klubber i FC. Fredericia, det gav lidt frem og tilbage. Vi håber fortsat at finde en god løsning på et fremtidigt samarbejde med de andre klubber i byen. Der er nedsat et udvalg som arbejder hårdt for at det lykkes.

Efteråret har og er gået med at finde nye frivillige til klubben, vi søger altid efter nye kræfter til vores gode klub. Der er opgaver for en hver og der er ingen grænser for hvor lidt man kan byde ind med eller hvor stor en opgave man vil tage på sig.

I 2017 indkørte vi en ny måde at betale kontingent på og det har vist sig at være en meget god ide, alle har fået betalt og de spillere som ikke var aktive mere er fundet og lukket ned ind til de en dag får lyst til at spille igen.

Som mange af jer nok har lagt mærke til så er de gamle bygninger væk over ved banerne, det er dejligt at vi har kunne leve op til de aftaler som vi indgik med kommunen da vi fik nye lokaler i hallen. Der vil komme lidt nye rammer i området i løbet af 2018, mere om det i foråret.

Jeg vil slutte af med at sige tak endnu en gang til alle jer som er med til at gøre vores klub til en god klub.

Glædelig jul og godt nytår

Med venlig hilsen

Bestyrelsen og Kim Stewen

Luk