Serie 3 fik 1 point i fint comeback
Klubbens bedste hold skulle lørdag den 30/9 forsøge at vende skuden efter et par klare nederlag og sløje præstationer ude mod Vejle B og Skibet.
Og det skulle så gå ud over lokal rivalerne fra FFF.
Der ligesom os heller ikke havde fået mange point de sidste kampe.
Vi starter faktisk rigtig godt med både god indstilling, attitude og fight og godt spil.
Men desværre glider anfører Jimmi Pedersen på den våde bane og FFF kan score et heldigt mål.
Tilbagevendte Lars Andersen får senere et gult kort.
Det koster det overtag vi havde i starten af kampen. Og selv da vi bliver fuldtallig, har vi svært ved at holde niveauet i resten af 1.halvleg. Og må gå til pausen nede med 0-2.
Men i pausen minder vi hinanden om at vi ikke har noget at skamme os over, da vi generelt kan være tilfredse med præstationen.
Og vi spiller en god 2.halvleg. Især spillemæssigt.
Emil Laursen reducerer på et korrekt dømt straffe for hands.
Derefter har vi flere gode muligheder. Det bliver Frederik Laursen, der udligner efter et godt gennemspillet angreb.
Både Casper Deleuran og Jesper Riis har nogle store chancer for at give os sejren. Ligesom Lasse Føns har en afslutning på overliggeren.
Men FFF`s målmand står en rigtig god kamp.
FFF har dog også deres chancer på kontra, så alt i alt er uafgjort nok fair nok.
Kampens Spiller blev Emil Laursen tæt forfulgt af Casper Deleuran.
Vi kunne dog rigtig godt have brugt de 3 point.
I en stærk række kan de hold under os nemt hente en del points i de resterende kampe. Så vi skal nok have mindst 5 points.
Men hvis vi finder de samme takter frem som i lørdags, er det også muligt.
Næste kamp er ude i nok et lokal brag mod Fa. KFUM. Søndag kl 12.00.
Næste hjemmekamp er så lørdag den 14/10 Kl. 16.00
En rigtig nøgle kamp mod Juelsminde.
Til sidst en tak til alle dem, der trodsede regnen i lørdags og støttede holdet.
Det er vi glade for.