Menu

Tak for sidst

image
Mads J. Hansen
23. november 2017 kl. 22:03

Tilbage for knap 14 dage siden, blev der afholdt træner/leder arrangement i hallen. 

Det startede med at folk skulle ankomme omklædt og være klar til at være aktive. Aktiviteten var bumperballs, som B&U havde lånt ude i byen.

Så der var lagt op til en ordentlig omgang "prygl", blandt de trænere som der havde været lidt kæphøje det sidste stykke tid. Dog inden vi i gang, fik vi lige en instruktion i hvordan tingene kom til at foregå og at man altså ikke ville komme til skade. Flere rynkede dog lidt panden omkring det og mente at det måtte komme an på en prøve. Den sidste ting der blev nævnt var, at kampene var meget korte, i form af 4 minutter. Hvilken flere af de fremmødte mente var alt for lidt. Dog senere fandt de ud af, at 4 minutter med en kæmpe bold omkring livet og nogle kodyle tæsk i form de værste G påvirkninger man kan forestille sig og en kombi af vinder mentalitet - fremskyndte en gevaldig form af sved og varme, grundet manglende kondi.

Men som sagt, så blev vi inddelt i 2 grupper med 5 personer på hvert hold. Da kampen skulle starte, skulle man stå over for hinanden og så løbe med fulde kræfter ind i den person, som der stod over for en. Bare for at mærke hvordan bolden artede sig og at man ikke ville slå sig. Så da fløjten lød, spænede folk direkte ind i makkeren overfor og så var vi ligesom i gang, for i samme sekund, kom der en bold på banen. 

Man skulle tro at det ikke ville være noget problem at kunne drible og lave usandsynlige flotte detajler, når man som fodbold træner tit, triller med den lille runde bold. Det skal siges ganske hurtigt, øhh... nej. Det gik ikke som forventet. Ud over at folk jo nærmest var ved at myrde hinanden med skub og hårdere tacklinger end i amerikansk fodbold, kunne vi jo ikke ramme noget. For vi skulle jo samtidig bruge fokus på at kigge efter de andre, så man ikke pludselig lå og rullede rundt på gulvet, efter en snig tackling. Men også det at man skulle kigge igennem en gennemsigtig "væg" og vurdere i et split sekund, om man bare skulle strække foden ud eller bare hugge foden afsted og håbe på det bedste.

Inden vi fik set os om, så var de 4 minutter gået og vi skulle lige ryste boldene af os igen. Det gik faktisk ganske nemt og alle havde fået varmen og der blev hentet kildevand til at køle folket ned. Der blev allerede debatteret intens om de største tacklinger og hvor svært det egentlig var, i forhold til hvad man havde givet udtryk for. Så efter en kort pause, fik vi boldene på igen og så var det med samme fremgangsmåde. Over for hinanden og løbe mod hinanden igen. Så jo længere der gik, jo flere gange blev folk så både modigere og bedre til at ramme bolden.

Så pludselig var der mål i begge ender og efter 5 halvlege, var vi ude i golden goal. Der kunne det røde suveræne hold, så trække sejren i land.

Efter en badeture til folk, skulle vi mødes til en hurtig briefing omkring hvad der var sket det sidste stykke tid i både klubben og hvad B&U gik og lavede osv. Jesper Wagner fortalte at der ville blive nedsat en lille udvalg af 4 personer, som der havde til opgave at finde den nye struktur for klubben, efter at vi har valgt at stoppe med FC Fredericia. Vi skal jo gerne kunne tilbyde noget i samme retning og det vil det udvalg, så i den nærmeste fremtid finde frem til. Så blev der også nævnt lidt om Fredericia KF og Tina supplerede med et par punkter. Ud over det, så gennemgik også Jesper Wagner den nye beklædning aftale, som der er blevet valgt for klubben, de næste par år. Den nye kollektion, skulle gerne blive lagt op i vores webshop på hjemmesiden, inden jul. Imens alt dette her foregik, var der også nogle spørgsmål og de blev selvfølgelig besvaret fra B&U udvalget. Det sidste der blev rundet af med, var at de i Børne & Ungdoms udvalget, gerne så at flere ville hjælpe dem og at de gerne måtte indtræde i B&U. Bare fordi man vil hjælpe, skulle man altså ikke forvente at blive overhældt med opgaver. Man kan nøjes med det, som man selv mener at man kan tilbyde og det var der flere, som der var glade for at høre.

Næste punkt på dagens agenda, var så en af de også vigtige ting. Nemlig maden. Dog skulle vi så lige ud og have lidt mere motion og måtte gå HELT op i cafeteriet. Og nej, så laaaaangt er der jo hellere ikke. Så der blev skænket op af diverse flydende ting i glassene og tallerkenerne blev fyldte og snakken gik lystigt. Efter endt spisning og klokken var først på aftenen, gik vi tilbage til klublokalerne, grundet at de lukkede i hallens cafeteria. Så med mod på endnu mere snak, mellem trænerne, drog flokken til lokalerne. 

Vi vil gerne fra Børne- og ungdoms udvalget sige mange tak for til alle de folk der dukkede op og ville være sammen med os et par timer og igen TAK, fordi i gør så stor en indsats for EGIF.

 

Luk