Menu

Serie 3 sikrer sig 2.pladsen efter sikker udesejr

image
Morten Gram
18. juni 2018 kl. 20:21

 

Klubbens bedste hold skulle søndag til Vejle B for at revanche det noget ærgrelige hjemmebane nederlag.

I vores første opgør stillede VB med et meget stærkt hold, men vandt faktisk kun den kamp 4-1 pga nogle store fejl fra vores side i en kamp hvor vi faktisk spillede godt.

 

Retur kampen var slet ikke på samme niveau.

Hjemmeholdet stillede med et dårligt hold, og vi kom hurtigt foran 2-0 på mål af Rasmus Kjærulff og Daniel Jørgensen. Derefter faldt vi noget i niveau. Om det skyldes at man undervurderede modstanderen og derfor begyndte at slappe af og tage for langsomme og forkerte beslutninger, eller om gårsdagens fejring af Danmarks VM sejr satte sig, ved jeg ikke. Det var i hvert fald ikke godt nok.

VB havde en del store spillere og kunne true os på dødbolde. Og kun på dødbolde. Og efter et hjørnespark får de også reduceret.   

Vi kommer heldigvis ud efter pausen med en bedre indstilling og mere fokus og sidder solidt på hele 2.halvleg. Martin Jørgensen og Rasmus Kjærulff gør det til slutresultatet 4-1. 

Og vi tager en sikker sejr efter en lidt fesen kamp. 

Og sikrede os dermed allerede inden de 2 sidste kampe 2.pladsen.

Emil Laursen blev fortjent valgt til Kampens Spiller. 

Og der var comeback til målmands legenden Jesper Thrane. Som gjorde en fin figur.

 

Vi spiller allerede igen tirsdag, hvor vi hjemme kl.19.00 tager imod Jelling i en udsat kamp.

 

Vi trænere har en forventning om at vi leverer en noget mere sprudlende og intens præstation.

 

Kom op og se om vi ikke lever op til de forventninger.

Luk