Menu

Serie 3 storsejrede i lokalopgør

image
Morten Gram
02. april 2018 kl. 21:34

Serie 3 godt fra start med en storsejr.

Efter en lang og til tider kold og sur opstart var det Påskemandag tid til at tage hul på sæsonen for klubbens bedste hold. Da vi tog imod BPI i et ægte lokalopgør.

Vi var ikke helt tilfreds med optakten til den vigtige premiere kamp, da træningen de sidste uger ikke var tilfredsstillende pga vejret, sygdom og ikke mindst en masse ferie.

Måske var det derfor vi ikke helt levede op til de forventninger vi har og skal have til vores spil.

Men en stærkt spillende defensiv gjorde at BPI´s ellers gode offensiv ikke fik scoret i åben spil.

Offensivt var der flere, der ikke rigtig ramte deres normale niveau.

Men vi må sige at vi som hold for tiden skaber en masse chancer.

Og alligevel scorer vi 6 mål, og kunne og burde faktisk have scoret en håndfuld mere.

Vi går til pause foran 2-0 på mål af Jonas Bo Ottesen og Mikkel Wesenberg.

Oscar Møberg kommer ind kort i 2.halvleg. Og når at lave 2 mål og assist.

Emil Laursen og Mikkel Wesenberg scorer de sidste mål. BPI får reduceret til 1-3 på en dødbold, hvor vi ser skidt ud. 

Så alt i alt ender det med en sikker 6-1 sejr. Casper Deleuran blev Kampens Spiller. Han var sammen med makkeren Patrick Madsen meget stærkt spillende i midterforsvaret.

Selvom vi gerne ville have spillet bedre, er der selvfølgelig grund til at være glade for sådan en start. Det er vi også, og vi ved at vi skal lægge lidt mere på, hvis vi skal matche de bedste hold i puljen.

Bl.a Fredericia FF som kommer på besøg på lørdag kl. 15.00. Igen på kunstgræsbanen.

Det er "kun" FFF´s 2.hold. Men de har en stor og god 1.holdstrup. Så de kommer sikkert med et godt hold. Og man får sikkert en god kamp med 2 unge hold med en masse tempo og offensivt fodbold.

Vi håber der ligesom imod BPI, igen vil være mange, der kommer og støtter os.  

Det var vi glade for, mvh hele staben holdet omkring 1. holdet.

Luk