Serie 3 vinder en for lille sejr i hede-slag
Klubbens førstehold var søndag den 3. taget til Vinding for at følge op på den gode aktuelle form. I nok et varme helvede i eftermiddags solen.
Vi starter også på et langt højere niveau end Vinding. Hjemmeholdet var sjældne gæster i vores felt, mens vi konstant forsøgte at få åbnet scoringen.
Vores største blokering var et urimeligt antal dømte off-sides. Og vi må desværre erkende, at dommeren dømte rigtigt op til flere gange.
Helt unødvendigt af os når vi nemt kunne komme igennem uden at blive dømt Off-side.
Det lykkedes os trods nogle misbrugte chancer at gå til pausen foran 2-0 på to sene mål. Det første af Rasmus Kjærulff på et godt oplæg af Frederik Laursen i hans sæson debut efter udlands rejse.
Det andet mål header Lasse Føns sikkert ind efter et akrobatisk indlæg fra Rasmus Kjærulff.
Vi går på banen til 2.halvleg med stor tro på at vi kan lukke kampen med den 3. scoring. Og man må sige, at det kunne vi nemt have gjort. Men vi brænder en håndfuld kæmpe chancer, som er så store, at det er tæt på at blive frustrerende. Og kostbart.
Vinding får nemlig reduceret til 1-2. Og i samme aktion bliver målmand Frederik Jochumsen skadet. Og Emil Laursen må i buret.
Et vildt misvisende resultat. Og vi ender endda med at skulle glæde os over at Emil Laursen redder en friløber til Vinding i slutfasen.
Kampen ender 2-1 og vi kunne smide 3 fortjente points mere på kontoen.
Kampens spiller blev Frederik Qvist med Martin Mauer og Emil Laursen på de næste pladser.
Men præstationen fra alle var absolut godkendt. Men vi skal udnytte de mange store chancer.
Det kan vi så passende gøre på lørdag den 9. Hvor vi spiller hjemme mod Jelling kl 15.00.
Det bliver dog uden Frederik Jochumsen i målet. Han er nok er ude i nogle uger.
Så vi må se hvem vi kan stille mellem stængerne