Menu

Serie 3 vinder får nok en sejr, i målfest

image
Morten Gram
20. juni 2018 kl. 20:11

Klubbens bedste hold tog tirsdag aften mod Jelling i en udsat kamp.

Gæsterne lå før dagens kamp under nedrykningsstregen, men havde stadig en chance for at redde sig.

Men det krævede realistisk set en sejr over os.

Det lå dog umiddelbart ikke i kortene, da vi vandt 4-0 i vores første opgør og vi før kampene var ubesejret i de sidste 6 kampe.

Men Jelling var overraskende gode på dagen.

 

Vi spillede egentlig meget godt, men kunne ikke lige omsætte det til mål i starten. Det skal Jelling også have kredit for.

Og de kommer endda også foran. Desværre som så ofte før i en situation, hvor vi ser skidt ud.

Vi udligner heldigvis hurtigt ved Jonas Bo Ottesen.

 

Vi starter så 2.halvleg med at lave straffespark, som bringer Jelling på 2-1.

Men kort efter har vi så en rigtig god periode og kommer i løbet af 10 minutter på 4-2 på mål af Rasmus Kjærulff, Casper Deleuran og Emil Laursen. Og da Daniel Jørgensen bringer os på 5-2 10 minutter før tid, burde det være afgjort. Vi har endda nogle kæmpe muligheder for at score yderligere.

Men helt uden grund og ud af ingenting og bl.a. et selvmål kommer Jelling alligevel på 5-4. Så der i de sidste minutter pludselig blev spænding.

Det blev dog ved 5-4.

Og vi skal først og fremmest glæde os over en god præstation og mange mål og målchancer. Men også være lidt irriteret over at slippe så mange mål ind. De fleste af dem nogle rigtig trælse nogle af slagsen.

Kampens spiller blev Emil Laursen.

 

Vi er nu ubesejret i de sidste 7 kampe. Og mangler kun en enkelt kamp før sommerferien.

Som vi selvfølgelig også gerne vil vinde.

 

Det er hjemme på lørdag den 23. Kl 13.30. 

Mod Øster Starup. Som er rækkens svar på Horsens. 

Kom op og se vi ikke kan håndtere deres fight og direkte spil.

Luk