Menu

Serie 3 vinder sikker udesejr

image
Morten Gram
29. april 2018 kl. 20:49

Klubbens bedste hold har spillet 2 kampe siden vi sidst har skrevet noget.

 

Forrige weekend tog vi mod Vinding i hvad der nok var sæsonens sidste på kunstgræs.

Vi manglede som desværre lidt for tit en del pga skader og arbejde.

Men vi stillede alligevel med et fornuftigt hold.

Vinding spillede udmærket, og 1.halvleg var en lige affære med nogle chancer til begge hold. Men uden mål.

Men i løbet af de første 15 minutter laver vi 2 kæmpe fejl i forsvaret og forærer faktisk 2 mål til Vinding.

Og da vi ikke rigtig kunne ramme vores bedste niveau, så det faktisk noget sort ud.

Men igen viser vi, at vi har nogle offensive kvaliteter, der gør at vi kan vende det. Selv på middelmådige dage.

Vi laver 3 mål på 10 minutter i midten af 2.halvleg. Og lukker kampen med 4-2 kort før tid.

Jonas Bo Ottesen laver 2 mål. Lasse Føns og Emil Laursen 1 hver.

En meget stærkt spillende Martin Mauer Holm var Kampens Spiller.

 

Vi skulle så til Jelling lørdag den 28/4.

Denne gang uden bl.a Martin Mauer Holm pga. knæ problemer og en syg Oscar Møberg.

I hvad der på papiret var en topkamp. Vi lå nr.2 og Jelling nr.3.

Men stillingen snød lidt. Hjemmeholdet har fået deres point mod de 2 bundhold BPI og Øster Starup. Og mod et afbudsram Vejle B.

Og det viste sig hurtigt, at vi var klart bedre. Og spiller en rigtig god 1.havleg.

Og havde det ikke været for en god Jelling målmand, et par afslutninger tæt forbi og 2 på stængerne havde vi også ført med mere end 2-0 ved pausen.

2.halvleg var en lidt mere ujævn omgang fra vores side.

Men et stærkt spillende midterforsvar med Casper Deleuran og Patrick Madsen og en sikker målmand i Niklas Gisler gjorde at Jelling ikke for alvor var i nærheden af at score.

Vi laver så 2 mål mere. Og vinder sikkert og fortjent 4-0.

 

Lasse Føns lavede 3 mål. Og blev klart valgt til Kampens Spiller. Emil Laursen lavede målet til 3-0.    

Der var sæson debut til Rasmus Kjærulff, der har været skadet i de 4 første kampe. Vi ser frem til han er helt oppe  i omdrejninger.

 

Vi ligger nu på en absolut godkendt 2.plads med 12 points for 5 kampe. KFUM er stadig en sikker 1`er med max points.

Men vi går stadig efter at forbedre os hele tiden. Og selvfølgelig efter at vinde så meget som muligt.

Så ser vi hvad det ender med. Men én kamp ad gangen.

 

Næste er hjemme mod Vejle B. lørdag den 5/5 kl 15.00 

 

Vi håber på godt vejr og ligeså fin opbakning på sidelinjen som de første hjemmekampe

Luk