Seniorafslutning 2019
Traditionen tro blev der efter sæsonafslutning afholdt årets seniorafslutning, hvor der blandt andet skulle uddeles pokaler til årets spillere, årets kammerat samt årets træner/leder i seniorafdelingen.
Fremmødet til årets afslutning var ganske imponerende, og i alt dukkede 45 spillere, trænere og ledere op og havde en række hyggelige timer sammen.
Selvom afslutningen blev afholdt inden kvalifikationskampene til serie 2, gjorde seniorformand Karsten Pedersen status over året, der var gået.
Det seneste år havde blandt andet medført to oprykninger for klubbens tredjehold, en oprykning til klubbens andethold, to andenpladser til klubbens førstehold samt et imponerende pokaleventyr til førsteholdet. At førsteholdet så efterfølgende har kunne veksle andenpladsen i foråret til en oprykning efter to kvalifikationskampe, gør bare det hele endnu bedre.
Så alt i alt var det en meget tilfreds seniorformand, der herefter kunne gå videre med uddeling af årets hæder.
Årets spillere:
Første senior: Emil Laursen
Anden senior: Kristian Jørgensen
Tredje senior: Brian Printhans
Årets kammerat: Jesper Bager
Årets seniortræner/leder: Michael Pedersen (anden senior)
Stort tillykke til de, der på aftenen fortjent blev hædret. Samtidig skal lyde en tak til alle, der det forgangne år har været en del af seniorfodbolden i Erritsø GIF.