Serie 3 vinder igen i pokalen
Klubbens førstehold skulle tirsdag den 4/6 igen spille pokal kamp.
Efter at have slået BPI fra Serie 4 med 3-0 og Åbenrå fra toppen af Serie 1 med samme cifre efter forlænget spilletid havde vi trukket Bov. På hjemmebane.
Grænse holdet ligger nr. 1 i Serie 2.
Men vi må sige, at de spillemæssigt ikke havde så meget at byde på. Som et typisk Sønderjysk Serie 2 hold var deres styrker primært i duel spillet.
Vi ramte desværre heller ikke selv rigtigt vores bedste niveau. Vi lavede for mange tekniske fejl og flere så lidt tunge ud. Det er måske forståeligt nok, da vi jo også spillede i søndags i hård varme.
Men det var nu nok til at vinde 3-1.
Målmand Niklas Gisler reddede igen et straffespark. Ved stillingen 3-1. Og Bov havde også andre muligheder for at reducere i slutningen. Men vi kunne nu også have lavet et par kasser mere. Så alt i alt rimeligt nok at vi trak det længste strå. Målscorere var Casper Deleuran, Jonas Bo Ottesen og Grace Muganza.
Lodtrækningen til næste runde er allerede foretaget.
Og det blev igen et sønderjysk hold, da vi trak FC Sønderborg.
Og denne gang kan vi med sikkerhed sige at det bliver en voldsom udfordring. De ligger på en sikker 2.plads i Jyllands Serie 1, og er kun en kval kamp fra at rykke op i Danmarks serien.
Men det var egentlig også vores håb med at deltage i Pokal turneringen. At trække et hold fra langt højere niveau, og se om vi kunne lave en sensation. Og det vil det jo være, hvis vi slår Sønderborg ud.
Men selvfølgelig vil vi forsøge. Man skal jo aldrig opgive på forhånd.
Der er sket større sensationer i dansk fodbold. F.eks at vi kun spiller 0-0 mod SevenOaks....
Og det bliver igen i Erritsø, da lavest rangeret hold altid har hjemmebane. Tirsdag den 18/6. Kl.19.00.
Men inden den kamp har vi nogle endnu vigtigere opgaver foran os.
Vores vigtigste fokus er stadig at jagte den oprykning til Serie 2. Og det er stadig i vores egne hænder.
Vi har 4 kampe igen. Alle på udebane. Vinder vi dem kan vi fejre oprykning. Helt enkelt.
Det er selvfølgelig et pres at skulle vinde hver eneste kamp. Det pres har Vinding så også. Men de har et lettere rest program, og der er intet der tyder på at de sætter points til.
Så vi er pisket til at komme med den rette mentalitet i resten af vores kampe. Hvis vi ellers for alvor vil rykke op. Men det vil vi vel også..??
Næste opgave er i Trelde Lørdag den 8/6. Kl 10.15.
Det tidlige tidspunkt pga Rock under Broen. Så alle vores unge spillere må vise at de kan komme tidligt op og præstere så tidligt. Men alle kan selvfølgelig også vise, at man ikke nødvendigvis er en sløv teenager bare fordi man ikke er ældre...