Menu

Serie 2 skuffer i nederlag

image
Morten Gram
06. september 2020 kl. 13:02

I løbet af en sæson går det op og ned.
Man får nogle sejre og nederlag, hvor man får marginalerne med eller mod sig.
Nogen gange tænker man efter en sejr, at den kunne man ligeså godt have tabt.

Og nogen gange tænker man efter et nederlag, at den kamp burde man da ikke have tabt.
Sådan har vi det efter at vi har tabt 2-0 hjemme til Vejle FC lørdag den 5/9.

Men for at gøre det kort, så kan man mene hvad man vil om VFC's spidskompetencer. Men de har altså kun tabt 1 kamp. Og har også taget points fra både VB og Bredballe, som man objektiv vil vurdere til at være "bedre".
Men fodbold handler også om at forsvare sig godt, vinde nærkampe og være farlig på dødbolde.
Og vi skal først og fremmest forholde os til vores egen præstation.
Og erkende at vi på 2 dødbolde skulle have dækket bedre op.
Og generelt have været bedre til at veksle boldovertag til chancer. Der var vi bare ikke gode nok. Og kan derfor ikke brokke os over nederlaget.

Nu ligger vi tæt på bunden. I et vanvittigt tæt midterfelt. Med KIF som klar nr 1. Og KFUM og Gauerslund lidt isoleret i bunden.
Netop Gauerslund er vores næste modstander. På udebane.
Det er nok en vanvittig vigtig kamp. Og Gauerslund er heller ikke et hold, man bare slår. Så vi skal igen have fundet det bedste frem i alle mand.

Kampens Spiller blev Mikkel Schwabe.

Men også ros til Kevin Printtans for ikke at lade sig provokere af en VFC spillers voldsomt racistiske øgenavne.
Heldigvis er Kevin kendetegnet ved at have et roligt og overbærende gemyt.
Og VFC spilleren.? Ja, man kan bare konstatere at vi jo ikke alle kan kandidere til Nobel priser...

Til sidst. Målmand Niklas Gisler kom slemt til skade med skulderen. Den gik af led. Og han skal nu have armen i slynge i 4 uger.
Han kan forhåbentlig slippe for operation. Men sæsonen er slut for ham.
God bedring til Gisler.
Og tak for hjælpen til dem der fik kørt ham på skadestuen.

Luk