Menu

Serie 2 taber i mål fest

image
Morten Gram
16. august 2020 kl. 18:36
Klubbens førstehold var fredag aften taget til Kolding for at møde Kolding IF.
Det er klubbens bedste hold efter deres 1. Divisions hold.
De har dog ikke spillere med fra Divisions truppen. Men har op til den her sæson fået tilgang af en håndfuld spillere med en del erfaring fra 1.Division, 2.Division og Danmarkserie. Spillere i deres bedste alder, som bare har fravalgt at spille på højere niveau. 
De vandt da også deres første kamp, 4-1 over KFUM. Så det var selvfølgelig med en vis spænding vi mødte op.
Ikke frygt, da vi jo også har et godt hold og også vandt den første kamp, men med respekt for opgaven. 
Det viste sig såmænd også, at der ikke var den store forskel. KIF's profiler var gode, men som hold og evnen til at skabe chancer, var vi mindst på niveau. 
Og det blev en trods varmen intens kamp med 2 målfarlige hold.
KIF kom foran efter en træls og uprovokeret  pasnings fejl i vores bagkæde, som de udnyttede sikkert. 
Patrick Nyborg udlignede sikkert på en friløber.
Desværre ser vi så dårlige ud een gang til defensivt og giver hjemmeholdet et straffespark i et situation der aldrig skulle have været farlig. 
Anders Ole udligner efter nogle gode driblinger til pause stillingen 2-2.
Vi går til 2.halvleg med en god fornemmelse, da vi havde gjort det godt, og jo havde ført hvis ikke det var for de store fejl.
Vi går så lidt døde i løbet af 2.halvleg, og midtvejs kommer vi bagud både 3-2 og 4-2.
Måske fik vi trænere skiftet ud og ind for sent, for tidligt eller for mange på een gang. Det var ihvert fald dyre ca 10 minutter. 
Holdet viser dog igen god moral og kvalitet.
Og Jonas Bo reducerer til 3-4 ca 10minutter før tid, efter en god pasning og en elegant afdribling af målmanden. Men trods ihærdigt arbejde fra alle lykkedes det desværre ikke at udligne. 
Vi står tilbage med en underlig fornemmelse. Fordi holdets præsentation var absolut i orden. Men trælse fejl ender med at koste points. Mod rækkens favoritter. 
Men det viser, at vi har kvaliteter til at kunne vinde hver gang, vi går på banen. 
Så vi skal bare op på hesten igen. Og så lade det gå ud over vores næste modstander. 
Og det er så meget passende i et lokal brag.
På tirsdag ude mod KFUM. Kl.19.00.
Så tag ud og se drengene tage revanche. 
Jonas Bo Ottesen vandt afstemningen om Kampens Spiller. Tæt forfulgt af Patrick Nyborg. 
Stefan Printtans spillede sin kamp nr.100.
Stort tillykke til Stefan og velkommen i Klub 100. Det markeres til næste hjemmekamp.
Luk