I weekenden fra d. 24/3 til 26/3 var 23 piger: Sofia (lille Loki), Emily (Lille Bille), Filippa, Viola, Anna (store Loki), Lucia, Ilham, Lykke B, Selina, Olivia, Augusta, Sarah, Maja, Rosa, Amalie, Emilie, Lykke K, Liva (store Bille), Kaja, Mille O, Laura, Leah og Cille, 3 trænere: Frederik, René og Thomas og 3 mødre: June, Gitte og Egzona (”Crazy Loki”), taget til Ringe for at deltage i et træningsstævne med overnatning. Selvom vejret var halvdårligt så var stemningen høj, da pigerne ankom og indtog deres to klasselokaler, hvor de skulle sove de næste to nætter.
Trænerne havde på forhånd aftalt at forsøge at blande holdene på kryds og tværs til de mange kampe, som var i kampprogrammet. Et kampprogram, der var endeligt, forstået på den måde, at det var det ikke. En særlig sydfynsk måde at lave endelige kampprogrammer på, som især René og Thomas kæmpede med at helt at fange det smarte i. Frederik var i sit ungdommelige gåpåmod ligeglad: ”Vi saver dem over uanset, hvem vi skal spille mod. Bring’em on”. Alle u10 til u12 hold (samt et enkelt u9 hold) var blandet i én stor pulje, hvor alle i princippet kunne spille mod alle, så kunsten var at få nogle gode kampe ud af dét. Ikke en let opgave, idet niveauforskellen på holdene var ganske stor.
Men endelige kampprogrammer eller ej, så bød fredag aften på to kampe. Rigtigt mange tilskuere og fans fra Crazy Stribes havde fundet vej til det sydfynske smørhul i Ringe, og trods støvregn og en stiv blæst, så var opbakningen på denne udebane enorm. Et forvarsel om den helt absurde støtte pigerne i rødt og blåt skulle få denne weekend, for selvom opbakningen var fornem til de to første kampe fredag aften, så blev det flere niveauer vildere om lørdagen - mere om det senere.
Første kamp var på 5m, hvor modstanderne var et u9 hold fra Hellerup. Erritsøtrænerne havde udtaget et hold bestående af u9 og u10 spillere. Hellerup havde en to-tre rigtigt gode boldspillere, men Erritsøs piger var i sagens natur overlegne fysisk, og kørte en stensikker 3-0 sejr i hus.
I anden kamp skulle Erritsøs u11 spillere op mod Frederiksbergalliancen (FA2000). Et hold, der bestod af en blanding af u10 og u11 spillere, som desværre slet ikke var noget match for Erritsøs ”store” piger, og selvom René forsøgte sig med alle tænkelige krumspring, bl.a. stod Lykke K på mål i anden halvleg, så vandt de rød- og blå stribede en knusende sejr på 7-0, og denne kampreferent tør slet ikke tænke på, hvis kampen var blevet spillet på kunstgræs, så Erritsøpigernes overlegne evner rigtigt var kommet til deres ret. Heldigvis, kan man sige, blev kampen spillet på en bulet græsbane, og det gav i sagens natur lidt udfordringer, når pigerne forsøgte at spille langs jorden, og bolden så pludselig hoppede lodret op i luften.
Efter kampen var der bad i pigernes tildelte omklædningsrum, og derefter aftensmad og hygge på skolen, hvor der bl.a. blev vist X-factor på storskærm. Pigerne kom alt for sent i seng, og faldt ikke hurtigt i søvn, så alt var som det skulle være.
Lørdag morgen var det op klokken 7. Sergent Frederik og oversergent Egzona ”Crazy Loki”, sørgede for at alle piger (og trænere) kom ud af fjerene og til morgenmad, for der var første kamp klokken 9.00. Kampen var mod FC Holte, der havde et urutineret u11 hold med. Trænerne fra Erritsø havde derfor udtaget et godt miks af u9, u10 og u11 spillere, som med Frederik i spidsen gik til kampen lidt før de resterende spillere skulle troppe op. Da spillerne gik på banen var Crazy Stribes allerede godt i gang og havde varmet op i morgenkulden med varm kaffe og fællessang på plænen (kampen skulle nemlig nok en gang spilles på græs). Men Crazy Stribes havde ingen anelse om, at deres fanfraktion var blevet betydeligt større og gennemsnitsalderen betydeligt mindre hen over natten, i og med at alle de piger, der ikke skulle på banen havde meldt sig under fanerne og var klar til at heppe på deres holdkammerater. Ovenikøbet havde de med den nye formand for Crazy Stribes (Egzona aka. ”Crazy Loki”) planlagt en entré til kampen, som der stadig tales om i det sydfynske. Med bassen pumpende ud af den medbragte BoomBox og Beyoncés stemme rungende ud over sportspladsen i Ringe:
”Who run the World, GIRLS, Who run the World, GIRLS…”
kom Erritsøs piger marcherende med et kæmpe banner og ”Crazy Loki” I spidsen. Da de passerede drengene på 5m banerne, måtte de stakkels purke måbende stoppe op midt i deres kamp i undrende fascination over den røde og blå armada, der i et inferno af lyd gik mod den ældre generation af Crazy Stribes, samt deres kampklare holdkammerater på bane 4. Og stakkels FC Holte fik sig sådan et chok over den massive opbakning, at de fuldstændigt tabte modet, og derefter også kampen med 6-1.
Efter kampen var den yngre generation af Crazy Stribes, naturligvis inkluderet formanden ”Crazy Loki” helt oppe at ringe, og med Maja i spidsen gjaldede det ud over græsset:
Giv mig et E - ”E”Giv mig et R - ”R”Giv mig et R - ”R”Giv mig et I - ”I”Giv mig et T - ”T”Giv mig et S - ”S”Giv mig et Ø - ”Ø”Hvad siger dét? - ”ERRITSØ”Jeg kan ikke høre jer! - ”ERRITSØ”Højere endnu! - ”ERRITSØ”ALT HVAD I KAN! - ”ERRITSØ”Hvorfor det? ”Fordi vi er de bedste, os kan ingen tæske, kun en gang imellem, men det er også sjældent, og sjældent det er aldrig, og aldrig det er aldrig, og hvis det skulle ske, så (biip) vi på dét, og hvis vi skulle (biiip), så (biiip) vi på jer, HA!”
Og dette var blot starten. For i hele det resterende stævne, så var det Crazy Stribes og de røde og blåstribede piger, der ejede Ringe Idrætscenter. Hvad enten det var bassen, der pumpede ud over plænen, eller det var sangen, der gjaldede, så var der kun én rigtig fanklub til stede i Ringe. Faktisk var Crazy Stribes en tydelig inspiration for mange af de andre klubber, der forsøgte at heppe deres piger frem på samme måde, men naturligvis uden samme pondus eller med samme succes. Selv pigerne fra Brøndby, der havde taget nogle af de hårde med fra South Side United, måtte erkende, at selvom Brøndbys u12 hold i fjerde kamp slog Erritsø med 1-0 (på et mål, hvor der tydeligvis var hånd på bolden lige inden, den blev sparket ind), så var de underlegne på tribunerne. Brøndbys direktion var da også henne og forhøre dig hos ”Crazy Loki”, om ikke hun ville tage Crazy Stribes med til Brøndby til næste superligakamp. Kampen var meget lige, og burde nok være sluttet 0-0 eller 1-1. Erritsø stillede med et blandet u10 og u11 hold, og de bed godt fra sig mod de meget fysisk stærke og store u12 piger fra Brøndby, men sejren endte altså hos Brøndby.
Femte kamp var mod det stærke u12 hold fra Hørning. Her stillede Erritsø og Thomas op med et hold bestående primært af rutinerede u11 piger, krydret med de små u10 raketter Selina og Lykke B. Thomas skulle dog først lige have styr på en travl stævneansvarlig, der synes det var passende at tale om det endelige kampprogram, der var lavet om, tre minutter inden kampstart. Thomas fik dog sendt problemet videre i Renés retning, og kunne derefter koncentrere sig om kampen. Hørning kom blæsende ud af starthullerne og havde to kæmpechancer i løbet af de første fem minutter. Dem reddede Mille O i målet dog i fornem stil. Efter den famlende start fik pigerne i rødt og blåt kæmpet sig til overtaget på midtbanen, og efterhånden som kampen skred frem blev dominansen større og større. I den sidste halve time af kampen, havde Hørning ikke rigtigt nogle deciderede chancer, hvorimod pigerne i rødt og blåt kombinerede sig frem til flere både halve og hele chancer med skud på overliggeren og bolde susende forbi krydset, som chancer, der meget let kunne have givet mål. Desværre blev det ved chancerne og kampen endte 0-0. En rigtig god og lærerig kamp mellem stævnets to bedste hold.
Samtidig med kampen mod Hørning, spillede et miks af u9’ere og u10’ere 5m kamp mod et u11 hold fra Fortuna Svendborg, som de tabte 1-2, hvilket efter sigende var et udslag af den større fysik hos u11-holdet fra Fortuna Svendborg (kampreferenten kunne desværre ikke være to steder på én gang og se begge kampe)
Efter frokost, som det endelige kampprogram ikke rigtigt havde tænkt på, men som blev nået alligevel, var det tid til en revanchekamp mod Fortuna Svendborg. Denne gang på 8m. Til denne kamp, var der skiftet en del ud i Erritsøs trup, og truppen bestod primært af u10-spillere, suppleret op med tre u11 spillere. Det blev en helt anden kamp end den første, og sejren kom let i hus. Pigerne i rødt og blå var i total kontrol og vandt 4-0, og sejren kunne sagtens have været større.
Herefter stod endnu et u12 hold på menuen, nemlig Hesselager Fodbold. Det var et Erritsøhold, der bestod af udelukkende u11-spillere, samt store Loki fra u10. Erritsø var det bedste hold, men Hesselager bed godt fra sig med deres store fysik. Kampen var dog aldrig særligt spændende, dertil var pigerne i rødt og blåt for stærke, og de vandt da også sikkert med 4-1.
Som rosinen i pølseenden denne lørdag skulle de røde og blå spille 5m mod Sønderris u10. Det var aftalt med trænerne fra Sønderris, at de i første halvleg ville spille med deres mindst rutinerede, mens de i anden halvleg ville bringe nogle lidt mere rutinerede piger i aktion. Trænerne fra Erritsø havde udtaget alle u9 pigerne og suppleret op med u10 piger. Første halvleg dominerede Erritsø massivt, og vandt 1-0, men billedet var omvandt i anden halvleg, som Sønderris vandt 4-0. En samlet sejr til Sønderris på 4-1 blev det altså til. Eller en sejr til hvert hold i hver halvleg, om man vil.
Så var det tid til bad og aftensmad. Frederik satte en børnefilm (!) på skærmen og alle hyggede sig, kom igen alt for sent i seng, men faldt måske marginalt hurtigere i søvn end om fredagen.
Søndag morgen kom oversergent Egzona ”Crazy Loki” igen marcherende og vækkede alle piger og trænere. Pigerne i det ene værelse var dog iskolde, og lagde sig under dynes igen samme sekund Egzona gik ud af lokalet. Det var blevet sommertid, og der var altså mistet en times søvn. Op skulle alle dog, da der var kamp mellem Hørnings u12 piger og Erritsø kl. 9.00. Dette var ikke en del af det endelige kampprogram, men en hemmelig ændring, som ingen havde snakket om, men Thomas havde opdaget lørdag aften. Det var en flok trætte piger (og træner), der gik mod banerne lidt før ni. Lyden af BoomBoxens bas og Beyoncés ”Who run the World, GIRLS” fik dog hurtigt pigerne I spillehumør. Erritsø stillede med deres sædvanlige rutinerede garde, nok en gang suppleret med et par u10 krigere. Ganske usædvanlig var det kun en meget lille flok på to personer fra Crazy Stribes, der var på plads til kampstart kl. 9. Til gengæld, var det så også to af de bundrutinerede Crazy Stribes medlemmer: Jacob og Bent, der var stået tidligt nok op. Og selvom de gjorde hvad de kunne, stående med hinanden om skuldrende, syngende ”Vi sejler op ad åen”, så var opbakningen ikke helt så stor som pigerne var blevet vant til om lørdagen. Det skulle dog ændre sig senere, da ”Crazy Loki” og hele banden af piger og ældre Crazy Stribes medlemmer kom syngende og hujende ind på tribunerne.
Thomas havde i det meget korte taktikmøde før kampen blandt andet lagt vægt på, at det i denne kamp skulle være pigerne i rødt og blåt, der dominerede kampen fra start, i modsætning til første kamp mod Hørning, hvor de satte Erritsø under massivt pres. Og som sagt så gjort. Pigerne blæste ganske simpelt Hørning af banen og bragte sig i løbet af 15 minutter foran 3-0. Heriblandt på et sandt klasseopspil og mål, hvor pigerne kombinerede sig frem fra det ene hjørne på Erritsøs banehalvdel helt diagonalt til det andet hjørne på Hørnings banehalvdel, hvor bolden blev spillet fladt ind over og klasket i mål. Bagud 0-3 kunne Hørning sætte en ekstra spiller på banen, og det gjorde kampen til en meget mere lige affære. Erritsø bragte sig dog også på 4-0, men efter at have spillet 25-30 min i overtal, så kom Hørning både på 1-4 og 2-4. Pigerne fra Erritsø kæmpede dog indædt videre og selvom Hørning i sidste minut bragte sig på 3-4 så var sejren aldrig for alvor i fare, og med en halv times spil i undertal, så var det ganske enkelt en fremragende præstation af de røde og blå.
Nu var det tid til næstsidste kamp, hvor et Erritsøhold bestående næsten udelukkende af u10’ere skulle op mod Frederiksbergalliancen (FA2000), som Erritsø havde mødt fredag aften. Det blev en god kamp, hvor Erritsøs u10 krigere stort set holdt FA2000 fra chancer i hele kampen, men omvendt havde pigerne i rødt og blåt også svært ved at spille sig til de helt åbne chancer. Der var dog masser af halve chancer og én af dem gik heldigvis i mål til resultatet 1-0 til Erritsø. Et fuldt fortjent resultat, hvor sejren godt kunne have været større.
Allersidste kamp var også mod FA2000, bare deres mindst rutinerede. Erritsø stillede også op med deres mindst rutinerede og det blev en god og lige kamp, som Erritsø dominerede i de største perioder, men hvor trætheden, både fysik og mentalt, kunne ses hos alle spillerne. Ingen chancer blev desværre omsat til mål, og kampen endte således 0-0.
Nu var der ikke andet tilbage end at komme i bad, få hentet bagagen, og køre hjem. Efter en fantastisk weekend, hvor alle spillerne har ydet en kæmpe indsats på og uden for banen, hvor Crazy Stribes i en stærkt forynget udgave har være totalt dominerende, hvor der blev set spil og sammenhold i verdensklasse og hvor nogen lærte et og andet om endelige kampprogrammer.
Som altid er her en række reaktioner:
”HA! Never, baby. En gang EGIF, altid EGIF” - Crazy Loki (til Brøndbys forespørgsel om Crazy Stribes ville komme til Brøndby)
”Jeg vil ik’ vil ik’ vil ik’…” - Ukendt official fra Holte (om udsigten til at skulle spille igen mod Erritsø)
”Æh… Thomas, jeg tror de har lavet vores kampprogram om” - René (til Thomas, da stævneledelsen havde lavet programmet om).”Øhm… René, jeg tror måske de har lavet kampprogrammet om” - Thomas (Til René, da stævneledelsen havde lavet programmet om (igen)).”Æh… Thomas, jeg er bange for de har lavet vores kampprogram om” - René (til Thomas, da stævneledelsen havde lavet programmet om (igen igen).”Øhm… René, jeg tror måske de har lavet kampprogrammet om” - Thomas (Til René, da stævneledelsen havde lavet programmet om (igen igen igen)).”Suk (…)” - René og Thomas (i forbindelse med ovenstående).
”Kan du ikke finde René” - Thomas (til den stævneansvarlige, der ville snakke om det endelige kampprogram tre minutter før kampstart)”(…) Æh…” - den stævneansvarlige (der tydeligvis ikke vidste, hvor eller hvem René var)”Se efter 11 piger i rødt og blåt. Det står en stor mand med en sort hue. Dét er René” - Thomas (der fik sendt den stævneansvarlige i den rigtige retning)
”Retur, Retur, VIOLA ER EN MUR” - Crazy Stribes i ekstatiske tilråb
”Piger! Dét opspil og mål. Dét var verdensklasse!” - Jacob Iversen (Det er ikke meget i Jacob Iversens univers, der er verdensklasse, udover måske hans egen humor og fodboldteknik og så Liverpool (eller er det nogle andre i rødt?), men han overgav sig til pigernes opspil og ene mål mod Hørning. Større ros kan man vist ikke få).
”(…) Ok, det var godt nok flot…” - Hørt fra Hørnings tilskuere (efter målet til 2-0)
”Kan du ikke sætte noget musik på, der er passende til 10-årige piger?” - ukendt mor fra Frederiksberg (til Thomas, da Crazy Stribes BoomBox bragede derudaf med ”Bad Girls”)
”Ville hun høre Dansk Top?” - Crazy Stribe medlem (også til Thomas, i forbindelse med ovenstående)
”Skal vi ikke spille fodbold? Thomas, der er en fodboldbane lige uden for døren, Må vi ikke spille fodbold, Thomas?” - Pigerne (Til Thomas lørdag aften efter en hel dag med fodbold, da de så, at der var en fodboldbane lige uden for deres lokaler).
