Menu

1.holdet taber fortjent

image
Karsten Pedersen
25. februar 2024 kl. 11:24
Lørdag 24/2 var det tid til klubbens førsteholds 3. Trænings kamp. 
Efter de 2 første kampe på henholdsvis en umulig bane og mod en modstander under vores niveau, skulle vi spille 1.kamp i Trænings turneringen, for Serie 3 hold.
Dagens modstander var Fredericia FF. Nabo klubbens 2.hold.
Og vi må erkende at de på dagen var bedre end os.
De var i bedre form, var fysisk stærkere og havde en god bred trup med.
1.halvleg var egentlig nogenlunde jævnbyrdig med stort set lige gode chancer til begge hold. Vi var dog bagud 1-0 på et dødbolds indlæg der snød vores målmand.
Men 2.halvleg var vi på hælene det meste af tiden. Bl.a også pga at 3 af vores defensive vigtige spillere alle måtte ud med mere eller mindre alvorlige skader. Den første allerede i 1.halvleg. 
Og vi måtte helt fortjent indkassere et nederlag. På 2-0 efter FFF scorede en gang mere midt i 2.halvleg. 

Status på vores trup. 
Det ser efterhånden fornuftigt ud. 
I løbet af sidste uge kom der 2 nye kvalificerede spillere. Og på målmands posten har vi forhåbentlig også fundet en løsning. 
1.holdet havde 2 dygtige målmænd i truppen sidste sæson, men begge har forladt os.
Men til dagens kamp var Mikkel Bak Andersen med "i buret". Han er tidligere angriber og spillede for et par år siden 2 kampe på 1.holdet, som angriber. 
Så det er en ny udfordring for ham. Men vurderet udfra dagens kamp så tror vi, at det med træning og trænings kampe nok skal blive helt godt.
Efter der har været omkring 40 forskellige spillere til træning, tegner der sig nu et billede af en 1.holds trup på omkring 20 spillere, der i løbet af den næste måneds tid løbende skal hæve niveauet, sammen.
På alle parametre. 
Og det sker selvfølgelig kun ved godt fremmøde og helhjertet indsats. Til hver træning og hver kamp. Vi har været lidt ramt og skader, ferie og noget arbejde. Til både træning og kampe. Men vi tror på, at det nok skal gå i den rigtige retning. 

Og husk, som film instruktør Woody Allan sagde : "80 procent af succes er at møde op".

Træner teamet
Luk