Menu

Serie 3 skuffer i nullert

image
Karsten Pedersen
07. april 2024 kl. 20:14
Lørdag 6/4 skulle klubbens førstehold på udebane til sæsonens 2. turneringskamp.
Turen gik til Løjt.
Et sted og en modstander vi ikke har stiftet bekendtskab med før.

Det var så også første dag i ca. et halvt år hvor det ikke regnede/blæste/var under 10 grader.
Om det var den voldsomme omstilling i vejret med noget så sjældent som solskin og temperaturer i nærheden af de 20 grader, der var årsag til den skuffende indsats fra de fleste i det meste af 1.halvleg ved vi ikke med sikkerhed. 
Men især midtbanen og offensiven virkede drænet for energi og var langt under niveau. I løbet af ca. en halv time fik vi lavet 3 udskiftninger. Og det hjalp på det. 
Vi begyndte nu at vinde nogle nærkampe, holdte lidt bedre fast i bolden og løb også noget mere. Alle ting der er altafgørende for at kunne være med i Serie 3.
Det blev aldrig helt så godt, som vi mener at kunne forvente af holdet, slet ikke set over hele kampen.
Det var dog nok til at vi nemt kunne have scoret det mål, der kunne have givet os de 3 points. 
Men hjemmeholdet kan med rette sige det samme. Og det endte så med det for en serie kamp sjældne 0-0 resultat.
Så alt i alt må vi så acceptere 1 enkelt point. Men Løjt er et hold, der får det meget svært, og ikke imponerede på nogen måde.

Hvor stiller det så os, når vi ikke var meget bedre.? 
Et sted hvor ALLE spillere er nødt til at være 100 % klar fysisk og mentalt HVER gang vi spiller. 
Også selvom det er lidt varmt, eller hvad der nu måtte være af udefra kommende omstændigheder. 
Og forstå at uden den nødvendige indsats og parathed, bliver det svært, for ikke at sige umuligt, for os at klare os i Serie 3. De spillemæssige kvaliteter og individuelle evner er der. 
Men fundamentet med de enkle ting som indsats, løbevillighed og fysisk og mentalt overskud SKAL være der, før de spillemæssige og taktiske kvaliteter truppen besidder kan blomstre. 

Og det kan vi så passende vise til næste kamp. Som er hjemme lørdag den 13/4 kl. 15.00. 
Mod at virkelig stærkt Starup hold, som i stærkeste opstilling er et af rækkens bedste. 
Det bliver så med en del nye spillere, da der er afbud fra 5-6 spillere fra sidste kamp. Men så må de andre, der kommer med jo vise, at det ikke skal være et problem. Det er jo også derfor vi kører med så bred en trup.

Een af dem der viste vejen mod Løjt var anfører Simon Rasmussen. Han var gik forrest hele kampen og blev meget fortjent og suverænt valgt som Kampens Spiller med rekordmange stemmer. 
Men Jeppe Eskildsen gjorde det også fint og blev en lige så klar nummer 2 i afstemningen.
Der var igen debutanter. Denne gang Frederik Weber og Emil Marcher.

Træner teamet
Luk