Menu

En Æra Afsluttes - ny Alderspræsident i Klubben

image
Karsten Pedersen
24. marts 2025 kl. 08:49
Efter en solrig søndagstræning mødtes Old Boys holdet i dag for at hædre en sand legende i Old boys afdelingen  i EGIF Fodbold. HC, klubbens ældste spiller, har besluttet at indstille sin imponerende karriere i en alder af 82 år. Gennem mange år har HC været en fast og betydningsfuld del af holdet, og hans engagement, fightervilje og vinderinstinkt har altid været til inspiration for mange.
Dagens træning blev efterfulgt af en hyggelig sammenkomst, hvor både EGIF Fodbold og de øvrige old boys spillere hyldede HC for hans mangeårige indsats. Træner Lasse Hauge holdt en flot tale og overrakte gaver til HC fra holdet. 
Med HC's afsked påhviler det tunge, men ærefulde ansvar som klubbens alderspræsident nu på Steen Poulsen, der med sine kun 70 år har mange gode år foran sig.
Vi ønsker HC alt det bedste i hans velfortjente fodboldpension - tak for din tid i klubben.
Luk